Javis erfaring med D8-visum: Fra NYC til Portugal

Vil du fortælle os om din professionelle baggrund i USA? Hvilken type fjernarbejde udfører du?

Jeg er forfatter og indholdsskaber. Jeg begyndte i erhvervslivet i USA, da jeg blev færdig med college, og blev senere model. Derefter startede jeg en skønhedsvirksomhed og gik senere over til at skrive og skabe indhold.

Hvad tiltrak dig ved Portugal som destination for digitale nomader? Hvordan hørte du første gang om muligheden for et D8-visum?

Jeg var gift med en dansk mand og blev senere skilt fra ham. På et tidspunkt besluttede vi, at Europa ville give os en bedre livskvalitet og et bedre miljø at opdrage vores søn i. Efter bruddet var jeg dog ikke særlig begejstret for at flytte til Danmark, så jeg begyndte at undersøge, hvor i Europa der kunne passe til mig.

Jeg fandt Portugal. Jeg elskede vejret. Maden! Befolkningen. Jeg begyndte at finde ud af, hvordan jeg kunne gøre landet til mit hjem. Jeg undersøgte de forskellige visummuligheder og fandt ud af, at D8 sandsynligvis ville være den bedste løsning for mig.

Kan du fortælle om din oplevelse med ansøgningen om D8-visum? Hvordan var tidslinjen fra ansøgning til godkendelse i februar?

I starten, da jeg var klar til at ansøge, var jeg meget nervøs for processen og godkendelsen. Jeg begyndte at tænke, at måske var D2 den vej, jeg skulle gå. I august bestilte jeg en samtale med Anchorless, som allerede havde hjulpet mig med at få mit NIF tidligere på året. Guillherme forklarede forskellen på de to visa.

Efter samtalen blev jeg stadig ved med at vakle frem og tilbage, men til sidst besluttede jeg mig for at tilmelde mig Anchorless+. Jeg tilbragte nogle måneder i Lissabon i efteråret for at finde ud af, hvor jeg gerne ville bo, og vænne mig til kulturen. Mens jeg var der, begyndte jeg at samle dokumenterne til ansøgningen.

Anchorless hjalp mig med at få en bankkonto og min søns NIF, og der var også ressourcer på hjemmesiden til at finde en lejlighed. I begyndelsen var jeg tæt på at gå mine egne veje med hensyn til lejligheden, og jeg var lige ved at blive snydt.

Derefter holdt jeg helt op med at forsøge at klare det selv og begyndte at rådføre mig med Guilherme, når jeg havde spørgsmål eller bekymringer. Han svarede altid hurtigt og var utroligt hjælpsom.

I september fik jeg en tid hos VFS i november. Jeg indsendte alle mine dokumenter i november. I januar fik jeg besked om, at min ansøgning muligvis ville blive afslået. Jeg kontaktede Guillherme for at få hjælp med klagen. Fem dage senere fik jeg besked om, at min ansøgning var godkendt.

Stødte du på særlige udfordringer med at dokumentere, at du arbejdede på afstand, eller med at opfylde visumkravene?

Ja, varslet om afslag. I starten var jeg stresset og frustreret. Især fordi det virkede, som om de bad om noget, jeg mente, at jeg allerede havde indsendt.

Jeg tog mig dog sammen og huskede på, at jeg havde Anchorless som en ressource, så jeg sendte en e-mail til Guilherme, og han kontaktede advokaten på mine vegne.

Derefter satte han os i forbindelse med hinanden, og vi havde en samtale om, hvordan vi skulle gå videre, og hvad der ville være nødvendigt. Jeg indsamlede de yderligere dokumenter, mens advokaten udarbejdede min klage. Lad mig sige det sådan: Jeg svarede om mandagen, og allerede fredag fik jeg min godkendelse. Jeg råbte bogstaveligt talt op på gaden, da jeg læste e-mailen.

Hvilken region i Portugal valgte du at slå dig ned i, og hvilke faktorer påvirkede beslutningen?

Jeg valgte at slå mig ned i Lissabon. Oprindeligt overvejede jeg Cascais på grund af den idylliske stemning og de smukke omgivelser.

Men jeg indså, at det nok ville føles mindre isolerende for mig, som indfødt newyorker, at være mere centralt placeret i byen.

Især fordi jeg arbejder på afstand og ikke får glæde af kontorkulturen som springbræt til at få nye venner, følte jeg, at det var vigtigt at være mere tilgængelig for andre mennesker og sociale arrangementer.

Der er også stor forskel på leveomkostningerne de to steder. Jeg tænkte, at Lissabon er et fantastisk sted at starte, og at jeg altid kunne flytte senere, hvis jeg følte, at mit liv bevægede sig i den retning.

Hvordan har overgangen været fra at arbejde i USA til at fastholde din fjernarbejdsplan i Portugal? Har du skullet tilpasse dig tidszoner eller arbejdskultur?

Jeg synes, at den største tilpasning for mig er, at jeg flyttede hertil med min 10-årige søn. I USA fik jeg hjælp fra hans far og min familie, så jeg havde fri hver anden uge. Men eftersom jeg endnu ikke har børnepasning, er jeg nødt til at være meget organiseret og fokuseret i skoletiden for at nå det, jeg skal, inden jeg henter ham.

Jeg gør mit bedste for at følge en fast tidsplan og holde en organiseret opgaveliste. I begyndelsen fulgte min krop stadig østkystens tidszone, og det tog nogle uger at vænne sig til. Desuden er mit portugisisk begrænset, og kommunikation er bogstaveligt talt mit livsværk, så det frustrerer mig. Jeg er ved at lære det, men ikke så hurtigt, som jeg gerne ville.

Jeg vil gerne engagere mig mere med folk, men lige nu har jeg simpelthen ikke ordforrådet til at give mere end grundlæggende svar, når folk taler til mig på portugisisk. Fordelen er, at de fleste taler engelsk, men det er stadig en topprioritet for mig at blive flydende i sproget.

Fortæl os om dine oplevelser med det portugisiske lokalsamfund. Har du fået kontakt med andre digitale nomader eller lokale fagfolk i teknologibranchen?

Indtil videre har jeg ikke fået kontakt med andre digitale nomader, men jeg er begyndt at gå til et lokalt kursus, og jeg er begyndt at få nogle venner. Når jeg føler mig mere tryg ved børnepasningen, vil jeg begynde at deltage i flere møder og sociale arrangementer.

Jeg går i en international kirke, og det har været en hjælp til at komme i kontakt med andre og lære om forskellige lokale muligheder og arrangementer.

Hvilke sider af den portugisiske kultur har du fundet mest interessante eller forskellige fra den amerikanske kultur?

Den portugisiske kultur er meget afslappet og uformel. Folk har sjældent travlt og er ofte ikke punktlige. Det er meget anderledes end den amerikanske kultur, og det kan kræve lidt tilvænning.

Jeg oplever det også i den professionelle e-mailkommunikation. Jeg oplever, at jeg må følge op mere end to gange på e-mails, jeg har sendt, og det driver mig nogle gange til vanvid.

Hvilke råd vil du give andre amerikanske statsborgere, der overvejer at søge visum til Portugal via D8?

Det er bestemt en god idé at rådføre sig med et bureau som Anchorless eller en advokat, der kan hjælpe med processen og afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. Det kan være en overvældende proces, og det er betryggende at have støtte og professionel vejledning.

Det er også en god idé at gå i gang med processen så tidligt som muligt, så der er plads til uforudsete problemer eller almindeligt bureaukrati. Jeg tror, at amerikanere ofte føler, at de kan klare det meste selv, og det kan man bestemt også. Det er dog rart at vide, at man kan få hjælp og klarhed, så man kan fokusere på de andre, sjovere dele af en international flytning.

Hvordan har flytningen påvirket din karriereudvikling og dine professionelle muligheder?

Den største indvirkning, flytningen har haft på min karriereudvikling, er, at den har givet mig det mentale overskud til for alvor at udvikle min virksomhed.

Derhjemme i NYC, hvor jeg kommer fra, havde jeg altid travlt, var på vej et eller andet sted hen og jonglerede flere forskellige ting på én gang. Det høje tempo var nødvendigt for at opretholde en bestemt livskvalitet.

I Lissabon kan jeg dog nå mere med mindre, så jeg kan arbejde ud fra et sted med overskud frem for blot at overleve. Det har givet mig mulighed for at tage flere kurser og bruge mere tid på at tilegne mig færdigheder, som min virksomhed kan drage fordel af.